Gravide & undersøgelser

Vejledning omkring graviditet:

Den lægelige kontrol af din/jeres graviditet består af 4 konsultationer i lægehuset samt en række jordemoder besøg. Såfremt der opstår problemer under graviditeten, vil der naturligvisvis blive tale om flere konsultationer hos os, jordemoder eller på sygehuset.

Hvis du har forventning om, at du er gravid skal du i første omgang købe en graviditetstest i Matas eller på apoteket. Hvis denne er positiv, skal du kontakte os og aftale en tid til konsultation hos sygeplejersken. Din første konsultation ligger  i uge 8+. Hvilken graviditetsuge du er i, beregnes udfra hvor mange hele uger der er gået siden din menstruations første dag.

Når du ringer til sekretæren, for at booke tiden, beregner vi din terminsdato. Det vil sige en ca dato hvornår fødslen skal finde sted.

Formålet med den første konsultation er at tage blodprøver til screening for relevante sygdomme, give råd og vejledning om kost, motion mm under graviditeten. Idag tilbydes nakkefoldsscanning til alle gravide der ønsker det. I løbet af den første konsultation bliver dette tilbud drøftet, og vi vil forsøge at vejlede dig/Jer omkring dette. Du kan læse mere om tilbuddet og booke tider her: www.nakkefold-hs.dk

Vi anbefaler, at alle gravide forsøger at holde sig aktive under graviditeten. Især den sidste del af graviditeten, kan led-skånende motionsformer som cykling og svømning anbefales. Generelt kan alle fortsætte med det aktivtetsniveau i sport og træning som de er vant til, men man bør dog ikke accelerere sit træningsniveau under graviditeten.

Vedrørende kost anbefales det, at alle gravide spiser en normal og variereer koste og tager tilskud af 400 mikrogram folinsyre dagligt under hele graviditeten. Hvis graviditeten er planlagt, anbefales det at starte med at tage tislkud af folinsyre allerede 4-6 uger, før du bliver gravid. Desuden anbefaler vi tilskud af 50-100 mg jern dagligt fra 20. graviditetsuge.

Gravide, der ryger, bør stoppe med at ryge under hele graviditeten, idet rygning øger risikoen for for tidlig fødsel og fosterdød og kan formindske fødselsvægten.Under graviditeten skal den gravide ikke indtage mere alkohol en maximalt en genstand på en dag, og ikke hver dag.

Billedresultat for clipart gravid

Den første konsultation: 

Den foregår i uge 8-9  og foregår hos sygeplejersken. Ved denne konsultation udfyldes den såkaldte “svangrejournal”, som er det dokument der sendes til fødeafdelingen i regionen. Dette dokument skal du medbringe til alle kontroller hos jordemoder/læge eller fødeafdeling. Til denne konsultation skal du medbringe en urinprøve.Inden konsultationen skal du/I have overvejet om du/I vil tage imod tilbuddet om nakkefoldscanning. Hvis I vælger at sige ja til scanningen tages ved denne konsultation en blodprøve, den såkaldte doubletest, der sammen med scanningen danner baggrund for beregning for risikoen for Downs syndrom/Mongolisme. Derudover måler vi dit blodtryk, vægt og undersøger din urinprøve for bakterier, protein, blod og sukkerindhold.

Den anden konsultation:

Den anden konsultation ligger en uge efter ovenstående konsultation. Ved denne konsultation færdiggøres din svangrejournal og  du får svar på blodprøverne.

Den tredje konsultation:

Den tredje konsultation ligger i uge 25 og foregår hos sygeplejersken & derefter lægen. Ved denne konsultation bedes du medbringe en urinprøve.

Udover at høre hvordan du/I selv synes det går med graviditeten, er formålet med konsultationen at undersøge dit blodtryk, vægt samt størrelsen af livmoderen, der vurderes ved at måle afstanden mellem skambenet og toppen af livmoderen. Desuden undersøges urinprøven og din blodprocent ved en lille blodprøve i fingeren. Til sidst i undersøgelsen lytter vi til barnets hjertelyd med et såkaldt doptone apparat, hvor du/I selv kan høre barnets hjertelyd.

Den fjerde konsultation:

Denne konsultation ligger i uge 35, det vil sige kort før fødslen. Konsultationen foregår hos sygeplejersken og derefter hos lægen, og du skal igen medbringe en urinprøve til konsultationen. Det primære formål med konsultationen er at forberede dig/jer på den forestående fødsel og besvare eventuelle spørgsmål, som du/i måtte have. Desuden vurderes fuldstændig som ved forrige konsultation vægt, blodtryk, livmoderstørrelse, barnets hjertelyd og urinen undersøges.